Norsk Buhund

Family Album

Billedstamtavle

Slægtshistorier


Røde Rudolf og Bjørg (24K)

Home Back pin3 (1K)

Dansk flag (1K) Engelsk flag


Emmas ættebog

Jeg læste et debatindlæg, hvor buhunden blev beskrevet som et stykke levende norsk kulturhistorie. Det var smukt sagt, og jeg tror, at rigtig mange buhundeejere netop kan lide buhunden som dette lille stykke historie. Vikingernes hund, robust, frimodig og lige anvendelig og handy som ledsager i båden som på landjorden. Billig i drift pga dens lille størrelse, væver som arbejdshund og passende larmende som vagthund.

Den norske buhund er naturligvis helt unik for Norge, men en lignende lille tætbygget gård- og spidshundtype i en sort og en lys udgave har også eksisteret i det øvrige Norden, hvor den i Danmark desværre er uddød. Der har været forskellige tiltag for at genskabe den, men når først en race er uddød er skaden uoprettelig. Forhåbentlig vil der blive passet bedre på den norske nationalhund, så vi kan samles om et lille stykke levende nordisk kulturhistorie fra Norge.

For at værne om dette, er det en rigtig god ide løbende at vende blikket bagud og kigge på forfædrene til buhunden, og spørge sig selv om udviklingen går den rigtige vej. Derfor disse historiske billeder - håber det kan inspirere til løbende kritik af udviklingen, så buhunden også fremover får lov til at bevare sin charmerende mangfoldighed fremfor dyrkningen af det homogene.


Copyright 2007 by Ulla, Denmark, Zealand. Webmaster: Ulla. E-mail: On frontpage